Guide til salg af din bil
Nogle bilister beholder deres bil i hele dens levetid, der normalt ligger på et sted mellem 10 og 20 år, mens andre udskifter deres bil efter behov, så derfor kommer mange private ud for at skulle sælge deres brugte bil en gang imellem. Her kommer der en praktisk guide til, hvordan man får den bedste pris for sin bil, så det kan faktisk altid betale sig at ofre en smule på sin bil, da den dermed kan sælges for et meget højere beløb, end hvis man blot sælger den uden rengøring og vedligeholdelse.
Vigtigt med gode billeder af bilen
Man kan tale og skrive meget om sin bil, men faktisk vil et fotografi kunne sige mere end 1.000 ord siges det jo. Interesserede bilkøbere elsker at se på billeder af en bil, da de på den måde opnår et indtryk af bilen. Hvis bilen fremstår med skarpe flotte billeder af en velholdt bil, så er de fleste også parate til at betale mere for bilen, således man nemt kan blive enige om en fair pris på bilen. Hvis en bil til gengæld fremstår beskidt og med synlige skader, så vil enhver køber med rette kunne spørge om et prisafslag, og dette prisafslag vil ofte være noget større, end prisen for at få bilen bragt i orden.
Man kan dermed tjene penge ved at bringe sin bil i orden, før man viser den frem til en interesseret køber. Flotte biler vil også automatisk tiltrække interesserede købere, mens grimme biler vil afskrække køber fra at komme med et bud. Bilen bør derfor være ren og flot indvendigt såvel som udvendigt, da en beskidt bil signalerer sjusk. Man bør desuden tage billeder af bilen fra alle mulige vinkler og i den rette afstand, således man næsten kan spare en fremvisning.
På den måde vil interesserede købere i en fart kunne finde ud af, om denne bil passer i kvalitet og pris til deres ønsker, idet de præcist kan se gode billeder af de vitale og vigtige dele på en bil såsom instrumentpanel med faciliteter, kmtæller, gearstang, sæder, motorrum, dækmønster, fælge, bagagerum, specialudstyr samt bilen fra alle sider.
Sæt bilen i stand før et salg
En bil vil altid kunne sælges til en væsentligt højere pris, såfremt den er synet og især nysynet, da køberen på den måde kan køre i bilen i mindst to år, før den skal synes igen. Når en bil er nysynet, så er den således i orden på alle vigtige områder med hensyn til sikkerhed på alle områder. Hvis man gør ekstra meget ud af støvsugning, vask og polering, så vil bilen skinne indbydende og også kunne indhente en højere salgspris, da køberne får et godt indtryk af bilen og dens stand. Man bør naturligvis istandsætte og reparere defekte ting ved bilen, da købere automatisk vil forvente et prisafslag, såfremt noget er i stykker på bilen.
Comments are closed.